PETER BOM – CD’er

Peter Bom er en rutineret og alsidig kunstner. Siden starten af 90’erne har han sat sit præg på det københavnske kulturliv som sanger, komponist, kapelmester, producer, ved livekoncerter, på cd-udgivelser, i teaterforestillinger, på TV m.m. Han er i branchen særligt kendt for sin mørke, soulede stemme og for sit samarbejde med en lang række andre musikere, skuespillere og producenter. Tilknyttet den prisvindende Kerteminderevy siden 2010, og fik titlen som ‘Årets Revykomponist’ i 2013.

Du har nu mulighed for at bestille fysiske eks. fra Peters cd-produktion:

2008: OM AT GRO
En række stærke, sjælfulde numre på både dansk og engelsk, der har samlet i kraft igennem en 15 år lang karriere som professionel musiker, folder sig nu ud på en frisk og dog særdeles moden cd-udgivelse.

2009: CALENDAR SONGS
Denne live udgivelse rummer 12 tracks; kor arrangementer af populære covernumre, amerikanske evergreens, højskolesange og nye danske kompositioner. Alle satserne er arrangeret af Peter Bom som har været dirigent for ReChoired siden 2006.

2011: CIRCUIT
Titlen ’Circuit’ er valgt, fordi den kan tolkes på så mange forskellige måder. Først og fremmest betydningen ’kredsløb’, som går igen i teksterne – når vi som mennesker arbejder med vores stof, både det gode og det svære og kommer ud på den anden side. ’Circuit’ relaterer også til de rejser, vi kommer ud på – som ofte bringer os tilbage til udgangspunktet.

2014: SEN HØST
Et rytmisk korværk med 8 dansksprogede satser. ReChoired arbejdede med værket gennem længere tid, og de første måneder af 2014 brugte vi på at indspille sangene i Soundscape Studio. ReChoired står for samtlige vokaler på indspilningen, godt bakket op af Peter på piano, Morten Lundsby på kontrabas og David Lustrup Jensen på vokal percussion.

2017: GODAFTEN, KERTEMINDE
Med 7 solide revysæsoner i baglommen, har kapelmester Peter Bom nu taget det næste skridt, og udgivet en række af de allerbedste sange fra Kerteminderevyen på en CD. De 15 sange er skrevet af nogle af Danmarks skarpeste tekstforfattere, og er blevet indspillet med alle de originale kunstnere.

2023: POPTONER
8 pophits på dansk og engelsk som stammer fra projektet: ‘Poptoner på børneafdelingen’ hvor ReChoired besøgte en række hospitaler og optrådte for de indlagte børn og unge. PopToner er indspillet i Soundscape Studio hos Louise Nipper. ReChoired står for samtlige vokaler på indspilningen, godt bakket op af bl.a. Peter på piano.

Alle 6 cd’er er tilgængelige digitalt på iTunes, Spotify etc. Bestilling: Send en mail med din bestilling til kontakt@peterbom.dk, så hører du fra mig med nærmere info om pris, betaling, levering etc.

http://peterbom.dk/portfolio/cv/

CV

http://peterbom.dk/portfolio/cd/

CD

http://peterbom.dk/portfolio/jeg-tilbyder/

Jeg tilbyder

http://peterbom.dk/portfolio/skattekisten/

Skattekisten

http://peterbom.dk/portfolio/pressebilleder/

Pressebilleder

http://peterbom.dk/portfolio/nyheder/

Nyheder